Sprog med det hele fra Spf

I dagens børnehaveklasser har vi fået obligatorisk sprogscreening af alle børn ved skolestart.

Sprog med det hele, er lavet som en musisk indgang til arbejdet med sproget i børnehaveklassen. Forfatteren selv skriver at det er et kvalificeret bud på hvordan man kan indtænke og tilrettelægge sproglige aktiviteter i en ganske almindelig hverdag.

Jeg må ærlig indrømme da jeg første gang satte den tilhørende cd på anlægget tænkte jeg at dette igen var et af disse projekter der prøver at henvende sig til skolebørn men bedst passer sig til børnehaven.  Materialet er dog også udarbejdet i samarbejde med en børnehave.

Efter at have lyttet alle sangene igennem, må jeg indrømme at langt de fleste sange alligevel rammer elevernes behov i børnehaveklassen meget godt.

En af de ting der dog undre mig er, at sangene på cden ikke følger en kronologisk opbygning efter bogen. I starten af cden går cd og bog hånd i hånd, men pludselig lægger sangene helt tilfældigt. Bogen kunne med fordel have givet sangene nummer og ladet dem komme i rækkefølge på cden. En lille irriterende faktor der dog ikke overskygger at materialet  flere steder er meget brugbar til børnehaveklassen.

Forfatteren skriver at materialet kan bruges i indskolingen.  Sprog med det hele kan bruges både i børnehaveklassen og 1. Klasse men 2. og 3. klasse skal der en kreativ musiklærer der forstår at sætte tempoet op og tilpasse materialet før det kan følge med.

Scroll to Top