Skæg med ord – Et online læringsspil

Skæg med ord – Et online læringsspil for børn fra 3 – 8år

Hr. Skæg fra Ramasjang har gennem det sidste års tid fundet vej til børnenes indlæring af bogstaver og tal. Stilen er både humoristisk, underholdende og lærerigt på samme tid.
Uden tvivl en opskrift der kan få alle børn til at elske at lege med bogstaver og tal.
Jeg har af flere omgange brugt Hr. skæg i min undervisning, da han på alle måder bruger de samme virke midler, som alle os der underviser i børnehaveklasserne landet rundt. Hr. Skæg kunne nemt have været en af vores kollegaer. Det er derfor også let, at finde plads til både videoerne og de gratis online spil i undervisningen med Hr. skæg som front figur.
Det sidste nye gratis online spil hedder “Skæg med ord” og passer fint ind i rækken af computer spil fra Dr´s arkiv, her med Ramasjang som grundlag.
Har eleverne spillet “Skæg med bogstaver” eller “Skæg med tal” er det nemt for dem, at finde ind i universet med det nye spil.
Jeg kan se en rigtig god vinkel på min undervisning med Hr. skæg og spillet “Skæg med ord”. Der er tænkt over virke midlerne og spillets grundform og navigerings muligheder passer fint til langt de fleste børn i før skolealderen og starten af børnehaveklassen.
Vi nærmer os slutningen af året og spillet har været udsat for nok landets hårdeste og mest kompetente dommere, i form af 26 elever fra Skansevejens skole.
De har alle haft deres egen computer i form af en Ipad, gennem hele børnehaveklassen. De har spillet flere spil det sidste halve år end vi lærere, vejledere og It eksperter nogensiden vil komme igennem på 5 år.
Men hvad syntes eleverne om Hr. Skægs nye spil?
Svaret kommer i næste uge hvor et par af eleverne har valgt at lave en screencast af spillet og fortæller her hvad de synes om spillet.
Scroll to Top