Lær at læse med Rikke Rotte

Madam Bachs forlag har lavet en flot enkelt serie af apps som passer perfekt til børnehaveklassen og frem til 2 klasse.

Et univers der er bygget op med 3 enkelte muligheder for eleverne, som de løbende kan veksle imellem.

Jeg har testet appen på 1. klasses elever og de kom relativt hurtigt igang med appen. De var rigtig godt fanget bare ved at sidde selv i 20-30 min, men den lange levetid i klasselokalet, kom først da eleverne blev sat sammen i grupper omkring appen.

At didaktisere apps er blevet en stor del af vores undervisnings hverdag og ikke mindst forberedelse til timerne. Det er derfor værd at fremhæve appen for den beskrivelse der er lagt i ikonet nederst i højre hjørne. Her beskriver forlaget deres pædagogiske tanker bag appen hvilket giver én som underviser mulighed for at lade sig inspirere til, hvilke læringsmål der skal bygges op omkring undervisnngen med appen som redskab.

Der er rigtig mange ting som appen gør godt og designet får det hele til at stå knivskarpt og professionelt.

Det er tydeligt at denne app har haft mange timer i det pædagogiske maskinerum inden lanceringen og rammen kan derfor sagtens bære, at den blive genbrugt i forlagets yderlige udgivelser.

En ting jeg savner som underviser er nok muligheden for at følge elevernes læringsudvikling, evt. på tværs af de forskellige interaktive bøger. Det kunne være en fordel at se, hvilke bøger eleverne individuelt har gennemgået og hvordan de har løst opgaverne.

Men ellers er der ikke andet en positive ryster fra mig på Børnehaveklasseleder.dk. uden tvivl en app jeg vil hive frem i undervisningen mange år frem

Rikke Rotte, Karlo kat og Henning Hamster kan købes hver for sig eller som samlet pakke

Pris kr. 25,-

Alle tre

Pris kr. 49,-

Se mere på Madam Bachs forlag her

Download appen her

Se hele vejledningen her og kom godt fra start

Vores vurdering på

BHKL water mark

De forskellige apps får en samlet vurdering ud fra følgende 6 kriterier

  • Understøtter de 21. århundreds læringskompetencer
  • Understøtter de forenklede fællesmål, herunder lærermålstyret undervisning
  • Understøtter leg, bevægelse, fantasi og dermed generel indlæring og lyst til læring
  • Udnytter digitale muligheder innovativt og intuitivt for brugeren
  • Kan bruges af både eleverne og læreren
  • Generelt et fagligt stærkt læringsværktøj for elever og lærere

god

Se mere om grundlaget for vores vurdering af de enkelte apps her.

Hvad siger forlaget?

De tre nye læseapps, Henning Hamster, Karlo Kat og Rikke Rotte fra Madam Bachs Forlag er bygget op, så de egner sig virkelig godt til:
– børn som endnu ikke kan læse
– børn, som lige er begyndt at læse
– børn, som bare vil have en sjov oplevelse med læsning af en billedbog, hvor de samtidig erhverver sig erfaringer og motiveres i tilegnelsen af det skrevne sprogs opbygning i ord og sætninger.

Samtidig er appene oplagt gode som udgangspunkt for dialogisk læsning – både på det læsetekniske, forståelsesmæssige og på det indholdsmæssige plan. Bøgerne handler nemlig om situationer, som alle børn kan identificere sig med.
Hvem har ikke, som Henning Hamster prøvet at gøre en voksen sur? Hvilket barn har ikke været udsat for at have brug for hjælp, men senere alligevel opdaget at kunne magte at finde en løsning selv og sætte sig i respekt, som Karlo Kat gør til sidst?
Og hvem har ikke prøvet at savne en ven, som vil lege på samme måde som een selv.
Bøger kan således åbne for dialoger om situationer, som børn kender og måske bøvler med, og der kan snakkes om gode og dårlige væremåder og løsninger på forskellige problematikker.

Scroll to Top