Lær dit barn at læse

Følgende tekst er hentet som inspiration fra Løjtegårdskolen.

Gode råd om læsning og om hvordan man som forældre kan hjælpe ens barn godt på vej.

Tal med dit barn

  • Brug et varieret og nuanceret sprog, når du taler med dit barn.
  • Sig nogle gange ord, du godt ved dit barn ikke kender.
  • Opfodr dit barn til at spørge dig, hvis han hører ord, han ikke
    kender.
  • Husk at samtale betyder, at både du og dit barn siger noget.

Overvej f.eks:
Hvordan taler du med dit barn? Er det en samtale, eller er det ofte
kun den ene af jer, der taler?

  • Hvordan er dit eget sprog? Laver du om på dit sprog, når du taler
    med dit barn? Hvorfor/hvorfor ikke?
  • Er dit barn glad for at tale? Spørger han om ords betydning? Taler
    dit barn i længere tid af gangen?

Lad dit barn se dansk tv

  • Se danske tv-programmer. F.eks. Ramasjang kanalen.
  • Se nogle gange tv sammen med dit barn. Tal om det I ser og
    forklar præcist ord, dit barn ikke kender.

Overvej f.eks:

  • Hvilke tv-programmer ser dit barn oftest? Tænker du, at det dit
    barn ser i tv er med til at udvikle hans sprog?
  •  Hvad er fordelene ved at se tv sammen med dit barn? Hvad er
    ulemperne?

Vær opmærksom på dit barns udtale

  • Læg mærke til om dit barn udtaler ord tydeligt og siger alle
    stavelserne.
  • Lyt efter om dit barn siger ordene korrekt.
  • Ret ikke for ofte men gentag altid ordet tydeligt og korrekt.

Overvej f.eks:

  • Lægger du mærke til, hvordan dit barn udtaler ordene? Synes du
    dit barn taler tydeligt
  • Retter du på dit barns sprog? Har dit barn det ok med, at du evt.
    retter ham?

Læs sammen med dit barn

  • Lad dit barn selv fortælle evt. ud fra billederne om historien.
  • Tal om svære/nye ord undervejs. Sørg for at dit barn selv får sagt
    de nye ord.
  • Spørg om hvad ord, I før har talt om, betyder.
  • Læs samme bog flere gange.
  • På biblioteket kan du altid få hjælp til at låne gode og relevante
    bøger.

Overvej f.eks:

  • Synes du selv, det er vigtigt at læse højt for dit barn? Er du tilfreds
    med den måde og den tidsmængde I læser sammen?
  • Synes du det er svært, at skulle tale om bogen og ikke nøjes med at
    læse højt?

Leg med sproget
For at dit barn bliver opmærksom på sproget i sig selv og især
sprogets lyde kan du øge dit barns bevidsthed om sproget ved at
lege med det. Vi kalder det også for sproglig opmærksomhed.

  • Find ord der er sat sammen af to ord. Træsko, haveslange osv.
  • Klap stavelser i ord. Kro-ko-dil-le, he-li-kop-ter osv.
  • Find ud af om et ord er langt eller kort. F.eks. sommerfugl og is.
  • Find ord der rimer. Hat, nat, kat osv.
  • Læs rim og remser og lav selv sætninger, der rimer. F.eks. Sofie hun får mad. Ole går i ?

Leg med ordenes lyde

  • Find ord der begynder med samme lyd. F.eks. Anton, avis og abe –
    men ikke Arthur.
  • Find ord der slutter med samme lyd. F.eks. hus, pris, lys, lås.
  • Tag lyde væk fra et ord. Fjern f.eks. s fra skat. Hvad siger vi så?
  • Find ord der har samme lyd indeni. F.eks. lampe og hopper.

Overvej f.eks:

  • Vil både du og dit barn synes, det er sjovt/spændende at lege med
    ordene på denne måde? Hvorfor / hvorfor ikke?
  • Hvilke voksne, som dit barn er sammen med, vil foruden dig selv
    kunne have fokus på sproglege sammen med dit barn?

Så snart dit barn begynder at arbejde med bogstaverne i 0. klasse er
det selvfølgelig vigtigt, at du hjemme bakker op om det arbejde, dit
barn laver i klassen. Hver enkelt 0. klasse vil få særskilt og mere
uddybende information om dette.

Allerede nu kan du dog med fordel gøre dit barn opmærksom på og
interesseret i bogstaverne. Dit barn kan højst sandsynligt allerede
skrive sit navn og ellers er dette et godt sted at starte .

Opfodr også dit barn til at legeskrive. På tegninger kan der skrives små
ord. Ligeledes kan der leges købmand skrives små lister eller kort.
Bogstaverne behøver ikke være korrekte og dit barn skal selvfølgelig
heller ikke stave korrekt. Du behøver ikke rette det, dit barn skriver,
men må meget gerne vise det rigtige ved siden af eller hjælpe, hvis dit
barn spørger.

Ligeledes må du gerne gøre dit barn bevidst om, hvad skrift og
bogstaver er. Skriv selv mens dit barn ser på det. Vær opmærksom på
skrift og bogstaver i dagligdagen f.eks. når I er ude at handle eller går
hjem fra børnehaven. Hæng evt. små sedler med ord op forskellige
steder i huset. Endelig er det fint at pege på bogstaverne, når der læses
højt.

Både Sigurd og Hr. Skæg fra DR’s børneafdeling har lavet bøger og
programmer om bogstaverne, og der findes masser af bøger, der kan
lånes på bibliotekerne, der rimer og fortæller historier om
bogstaverne.

Endelig findes der efterhånden rigtig mange apps og spil til
computeren, der leger med bogstaverne.
F.eks: ”Bogga Alfabet,” ”Mingoville historiefortælling,” ”Lille Læser,”
”Stavepladen” og ”Knæk Læsekoden.”Dette kan som regel vække rigtig mange børns interesse for
bogstaverne.

Overvej f.eks:

  • Ved du om og evt. hvor mange bogstaver, dit barn kender?
  • Synes du, det er for tidligt, at dit barn skal begynde at lære
    bogstaverne?
  • Er dit barn interesseret i bogstaverne? Hvis han ikke er, er det så
    noget, du vil prioritere at få gjort ham interesseret i?

At blive en god læser har stor betydning for hele dit barns
skolegang. I de seneste år er der forsket meget i læsning, og selvom der er meget,
vi endnu ikke ved, er der efterhånden også mange ting, vi med
sikkerhed ved har en afgørende betydning for, om dit barn kommer
godt i gang med sin læseudvikling.

I de nuværende Fælles mål for 0. klasse skal eleverne blandt meget
andet have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd samt
eksperimentere med at læse små tekster. Forventningerne er altså, at
dit barn allerede i 0. klasse kommer til at læse, eller bliver det vi i
fagsproget kalder en alfabetisk læser.

Inden dit barn populært sagt knækker læsekoden, er der imidlertid en
række forudsætninger, vi ved, vil hjælpe dit barn til at blive en god
læser. Vigtigheden af at komme godt i gang med læseudviklingen kan
ikke understreges nok, da læsevanskeligheder i skolestarten har stor
sandsynlighed for at påvirke barnets læseudvikling langt op i de
højere klasser.

Endelig ved vi i dag også, at det at læse ikke er afhængigt af dit barns
modenhed. De forudsætninger, som er nødvendige at have for at lære
at læse, kan øves og trænes, og selvom nogle børn vil have meget
sværere ved at opnå disse forudsætninger end andre, så betyder det
”kun,” at skolen og forældre i samarbejde skal hjælpe disse børn
endnu mere. På Løjtegårdsskolen prioriterer vi derfor også en tidlig
foregribende indsats til elever med læsevanskeligheder meget højt.
Læseforståelse er = afkodning x sprogforståelse.

God læseforståelse hænger sammen med to ting. At dit barn kan
afkode en tekst altså finde ud af, hvad der står, og at dit barn forstår,
hvad han har læst.

I forhold til afkodningen skal dit barn i første omgang lære, at det
danske skriftsprog er opbygget efter et lydprincip. Det betyder, at der
til hvert bogstav (grafem) knytter sig en lyd (fonem). Når dit barn i 0.
klasse begynder at lære vores bogstaver, vil det altså sige, at han både
skal lære, hvordan bogstavet ser ud, og hvordan det skrives men mindst lige så vigtigt også skal lære, hvordan bogstavets lyd er. S hedder f.eks. ”æs” men dets lyd er s.

Desværre er det også sådan på dansk, at lydprincippet kun gør sig
gældende for ca. 60 procent af vores skriftsprog. De resterende 40
procent består af, at bogstavernes lyde ændrer sig i forhold til, hvilke
bogstaver, der er sat sammen, og så har vi også et betydningsprincip,
der gør, at nogle ord skrives helt uden hensyn til bogstavernes
hyppigste lyde. Dette gør det selvfølgelig ikke nemmere at lære at
læse, men er bare et vilkår i Danmark.

Den anden del, der skal mestres i forhold til at læse, er
sprogforståelsen. Det giver jo selv sagt ingen forståelse eller viden for
dit barn, at han kan afkode, at der står ”g-r-ø-f-t” (her skal
bogstavernes lyde siges efter hinanden – ikke deres navne) i teksten,
hvis ikke han har en anelse om, at det er en fordybning i jorden, der
ofte løber langs en vej. Et stort og godt ordforråd samt en viden om,
hvordan vores sprog er bygget op i sætninger, er altså også
nødvendigt for at blive en god læser.

Hvilke forudsætninger er afgørende for, at dit barn
bliver god til at læse?
At kunne bogstaverne.
Både dansk og international forskning har tydeligt vist, at jo flere
bogstaver det enkelte barn kender, inden det starter i 1. Klasse, jo
større effekt har det på, om barnet bliver en god læser.
Det er altså med et solidt afsæt i forskning, at det er et mål i 0.klasse at
lære bogstaverne. For at lære at læse bliver dit barn nødt til at være
sikker i bogstaverne – altså vide hvad de hedder, kunne genkende dem
og vide hvilken lyd, de siger.

De enkelte lyde i vores sprog.
For at lette læseindlæringen, er det vigtigt, at dit barn bliver
opmærksom på vores talte sprog. Talesproget er for de fleste
børnehavebørn en helt naturlig del af at være sammen med andre. De
bruger sproget til at bede om det, de ønsker og til selv at kunne
fortælle, hvad de ser og oplever. Dit barn skal nu til at blive
opmærksom på sproget på en anden måde – nemlig på hvordan vores
sprog er indrettet eller bygget op af lyde.

Når dette er så vigtigt, er det fordi barnet dermed bedre vil kunne forstå, at det er lydene i det talte
sprog som bogstaverne i bøgerne repræsenterer – og at det meget
snart er lydene som hvert bogstav repræsenterer vi sætter sammen,
når vi læser. For at alt det arbejde dit barn nu skal lave i 0. klasse med
bogstaverne og deres lyde har et formål eller giver mening for dit
barn, er det vigtigt, at dit barn ved, vi bruger bogstavernes lyde, når vi
taler – og om ikke så længe også når dit barn læser.

I fagsproget kalder vi det sproglig opmærksomhed og helt konkret
betyder det, at jo bedre dit barn er til at skelne mellem og genkende de
forskellige lyde i vores sprog, jo bedre forudsætninger har han for at
lære at læse. I 0. klasse vil der blive arbejdet rigtig meget med sproglig
opmærksomhed, men også hjemme er det en god ide at tale om og
dermed gøre dit barn bevidst om sprogets forskellige lyde. Siger koen f.eks. muh eller buh? Hvad er forskellen på de to ord? Hvor mange lyde er der i is? Sol begynder med lyden s. Kan du finde andre ord der begynder med den lyd? Hvor mange lyde er der egentlig i øl?
Og hvad bliver det til,hvis jeg siger lyden f (ikke bogstavet ”æf”) foran?

Ordforråd.
Dit barns ordforråd er en anden bevist forudsætning, der har stor
betydning for om dit barn kommer godt i gang med sin læseudvikling.
Der er en meget stor spredning i hvor stor et ordforråd børn, der
begynder i 0. klasse har, men uanset om dit barn har et stort eller lille
ordforråd kan du som forælder være med til at forøge dit barns
ordforråd i dagligdagen.

Ordforrådets størrelse er klart det vigtigste. Dit barn skal både vide
hvad et givent ord betyder men også kunne bruge det selv, når han
taler. Vi skelner i fagsproget mellem børns aktive og passive
ordforråd, og det er det aktive ordforråd, der har størst indflydelse på
om dit barn bliver en god læser.

Det spiller også en rolle for læseudviklingen hvor hurtigt dit barn er til
sige eller benævne ord. Dit barn kender måske godt ordet han vil sige
men skal ligesom lede efter det, før han kan udtale det.

Endelig tyder ny forskning også på, at det er vigtigt, at dit barn har en
korrekt og tydelig udtale af sproget. Mange børn tror supermarkedet
hedder Jirma og ikke Irma. Eller de siger detiv i stedet for detektiv.
Lad være at rette dit barn for ofte, men gentag selv ordene som dit
barn ikke udtaler korrekt og tydeligt efterfølgende. F.eks. kan dit barn
fortælle:”Vi legede detetiver i børnehaven mor.” Og du kan svare: Var
det spændende at lege de-tek-tiver? Hvor du gør dig særlig umage
med at udtale detektiver tydeligt.

Hvordan læres nye ord?
Vi ved en del om, hvordan børn tilegner sig nye ord og først og
fremmest er det vigtigt, at barnet har brug for at kende det nye ord –
skal bruge det nye ord til at skabe mening eller forståelse for noget
han har hørt. Det er altså vigtigt, at dit barn hører et varieret sprog,
enten når du selv taler, ved oplæsning eller f.eks. i tv- programmer.
Vær opmærksom på at dit barn ofte hører et varieret sprog, så han
jævnligt bliver præsenteret for nye ord.

For det andet er det vigtigt, at dit barn får en præcis og konkret
forklaring på, hvad nye ord han støder på betyder. Vi tror ofte, at
vores børn forstår mange flere ord end de i virkeligheden gør, og det
er meget mere effektivt, at du selv forklarer eller viser dit barn, hvad
en parasol er, end at han selv skal gætte sig til det, ud fra det han har
hørt.

Endelig er det rigtig vigtigt, at dit barn selv bruger og udtaler nye ord.
Hvis I f.eks. har læst om en harpun i en bog om fisk, og du har peget på
og forklaret, hvad en harpun er og bruges til, så skal dit barn
efterfølgende selv bruge og udtale ordet harpun. Spørg f.eks.: ”Hvad
var det nu dykkeren skød hajen med?”

Det er i det hele taget altid en god ide både undervejs og efterfølgende
at tale med dit barn om sprog og ord, når I har set en
fjernsynsudsendelse eller læst en bog.

Scroll to Top