Charlies Eventyr – App

En medrivende eventyr app for både børn og voksne.charlies
http://www.charlieseventyr.dk/
 

“Hey, halløj Jonas! husk lige at spise din madpakke” Det er tirsdag eftermiddag og børnehaveklassen er begyndt på middagsmaden inden frikvarteret.

På Ipaden havde jeg lige downloadet Charlies eventyr og jeg tænkte vi kunne bruge 10 min på at se, hvordan universet på appen var bygget op.

IMG_1656

Men allerede efter 5 min fortælling af Lars Mikkelsen, som ligger stemme til fortællingerne, kunne jeg godt se, at vi måtte vente til næste time med disse fantastiske medrivende eventyr.

Den nye touch and go genration anno 2014 der er startet i skole, stiller efterhånden tårnhøje krav til de digitale medier. De er van til at blive underholdt med ubegribelige effekter og virkemidler fra fjernsynets utømmelige film land og de er kritiske på et niveau der får selv hardcore curling forældre til at bøje sig i støvet. Men på en forunderlig måde formår Charlies eventyr at navigere sig igennem børnenes filtrerende blikke og fange deres opmærksomhed. Charlies eventyr har fyldt paletten med farvekombinationer der på bedste vis har taget virkemidlerne vi kender fra oplæsning af eventyr og godnathistorier for vores børn. Drysset visuelle effekter og håndtegnet illustrationer ud, mens der afsluttende vis er krydret med interaktive valg muligheder der forlænger appens levetid til det uendelige, for pædagoger og lærere i børnehaver og på skolerne.

IMG_1659

Når man først åbner appen drages man hurtigt af stemningen og eleverne i 0. klasse på Kirstinebjergskolen kunne let navigere og finde frem til eventyrene. Efter 20 min. leg med appen, havde jeg som lærer, dannet mig et overblik over mulighederne og kunne begynde at tænke kreativt i forhold til vores næste undervisningsforløb med eventyr i børnehaveklassen.

IMG_1657

Jeg vil specielt fremhæve muligheden for, at eleverne eller læreren selv kan indtale eventyrene. Her navigere man mod indstillingerne og opretter lydfilen under et selvvalgt navn. Jeg fandt ud af at navnet på den der indtaler eventyret virker bedst. Desværre kan det endnu ikke lade sig gøre at redigere navnet på lydfilen når den først er oprettet. Tænker dog at det bliver ændret i en opdatering. Det smarte er, at samme fil kan indeholde alle eventyrene.

Appen fylder på Ipaden.

Appen i sig selv fylder kun 100mb, men hver bog/ historie fylder omkring 250mb og da eventyrene skal downloades til ipaden før de kan læses, bliver det hurtigt til en app der fylder 1 Gb. Charlies eventyr har planer om flere udgivelser og derfor kan det hurtigt blive en “tung” app for skolerns 16 GB store Ipad, hvis alle eventyr skal blive liggende på ipaden. En funktion, hvor man kan slette de enkelte eventyr midlertidig vil derfor være guld værd for skolerne når der f.eks skal laves firmware opdateringer som den nye 8.02 der har brug for 4,5 GB plads.

IMG_1660

Delefunktion

Charlies eventyr gør det, som beskrevet utroligt godt på rigtig mange områder. Men skal den få et større og endnu bredere potentiale indenfor undervisning på skolerne, kunne en delefunktion af elevernes lydfiler være rigtig spændende. På den måde kunne eleverne gemme deres arbejde til f.eks at kunne arbejde videre i et filmredigerings program.

IMG_1658

Vi har nydt godt af alle 4 eventyr som Charlies eventyr tilbyder via deres app og der er ingen tvivl om at vi vil være de første i køen til forhåbentlig, endnu en spændende fortælling af et klassisk eventyr. Må vi foreslår Klods Hans….

Scroll to Top